Der er blevet høstet og ikke mindst sået hos forpagterne af jorden hos Økojord A/S.
Og så er der gået tid med at lære jorden at kende for de unge forpagtere, der i foråret for første gang kunne kalde sig økologiske landmænd.
Markerne står med små grønne spirer og venter på foråret. Jonathan nåede lige at bruge de få tørre dage i oktober til at få sået på nogle af de i alt 210 hektar jord, som han overtog i marts i år, da Økojord A/S købte jorden ved gården Bavngård i Sinding ved Silkeborg og forpagtede den til Jonathan Nielsen.
”Det har været år med 120 i timen, så der er mange ting, vi har arbejdet med, og der ting, vi ikke har nået. Vi lagde ud med tørke og så blev det regnvejr, som ikke ville holde op igen. Så vi havde ikke meget tid til at få sået. Det er livet som landmand, når det er bedst,” siger Jonathan.
Resten af efteråret skal markerne harves og bearbejdes, så de kan blive fri for ukrudt. Og så står den på oprydning. Et par af de gamle udtjente staldbygninger skal væltes, og de bygninger, som skal blive stående skal have en kærlig hånd. Og som det ikke er nok, så arbejder han også på sine forældres går. Så den gamle børnesang om at bondemanden altid har travlt er i den grad en sandhed for Jonathan, der med sine 26 år trækker gevaldigt ned i gennemsnittet på 56 år for danske landmænd.
”Det har altid ligget i kortene, at jeg skulle være landmand. Lige så længe jeg kan huske tilbage har det været det, jeg vil. Det at arbejde i den friske luft, arbejde med jorden og se tingene gro. Så jeg er utrolig glad for, at jeg så tidligt har fået muligheden for få mig eget,” siger Jonathan, der selv er flasket op med livet som landmand.
Altid noget nyt at lære
Hans forældre bor på en gård tæt på, hvor Jonathan er vokset op og selv har arbejdet. Og selvom han nu har fået sin egen jord, så kommer han ikke til at forlade forældrenes gård helt. Tværtimod.
”Planen er at vi skal arbejde sammen. Min forældre driver en økologiske mælkeproduktion tæt på gården her. Så jeg skal her producere økologiske foder til køerne. Vi har tilsammen 450 hektar, så vi kan samarbejde om sædskifte og derved udnytte jorden bedre,” siger Jonathan.
Selvom han har arbejdet med jorden hos sine forældre ikke langt fra gården, så er der alligevel altid noget at lærer, når man kører for første gang på landbrugsjord.
”Man skal vide, hvor jorden er blød, og hvor man skal være særlig opmærksom. Jorden her er meget hård, så der er behov for at få den arbejdet godt igennem, så den bedre kan optage vandet og vi får et bedre udbytte,” siger Jonathan.
Det handler også om næste generation
Det med at have en tidlig drøm om at kunne sætte ploven i egen jord, deler han med en anden af de forpagtere, der kom til tidligere på året. I marts måned overtog Thomas Forsingdal gården Bavnegård ved Ugerløse på Sjælland. Også her har det været et travlt forår og efterår.
De første 24 hektar er netop sået til med hvede og rug, og Thomas er kun lige begyndt at lære at kende den jord, han de næste mange år skal dyrke.
”Man lærer mest om jorden, når man kører med en plov og ser hvordan den er. Jeg skal lære, hvordan den opfører sig, hvilken betydning vejret har og hvordan planterne gror,” siger Thomas, der har en lille notesbog, som han flittigt noterer i.
Siden han var helt lille har Thomas både leget og arbejdet på sin morfars gård, hvor drømmen om tilværelsen som landmand spirede. Den er siden groet videre hos Thomas’ mor og stedfar, der selv driver økologisk landbrug.
Ud af de 55 hektar jord ved Thomas allerede, at det det er de 48 hektar, der skal dyrkes. Frem til foråret næste år skal Thomas så foruden oprydningen bruge tid på at plante til på nogle områder, som ikke skal dyrkes. Der skal plantes træer og buske. Og han har tilmed planer om at udgrave en gammel mose på grunden. Alt sammen for at binde Co2 og skaffe liv og biodiversitet. Blandt andet skal insekterne være med til at bekæmpe skadedyr.
Thomas har i det hele taget mange ideer og visioner i sit arbejde med jorden.
”Naturen betyder meget for mig. Vi skal som landmænd arbejde i takt med naturen, og derfor er det naturligt for mig ikke at bruge sprøjtegift eller kunstgødning. Det handler også om næste generation, og jeg vil gerne have at min søn også kan nyde det privilegie at have rent drikkevand,” siger Thomas.
