Orø Fællesjord
Orø
Orø Fællesjord er et foreningsejet skovlandbrug, der gavner fællesskab, bæredygtighed, biodiversitet, drikkevand og lokale producenter på Orø! Vi har en tidsubegrænset forpagtning på 6ha landbrugsjord, som vi over de næste år vil transformere til et paradis for Orøs indbyggere, sommerhusejere, turister – og dig!
Jorden kommer stadig til at give et betragteligt afkast af fødevarer; valnødder, spisekastanje, hasselnødder, frugt, bær, grøntsager og meget andet! Det er altså ikke landbrugsjord, der sættes ud af drift. Det er blot bæredygtigt landbrug, som vi brænder for. Hvad er skovlandbrug?
Skovlandbruget er en dyrkningsform, der integrerer træer og buske på marken sammen med grøntsagsproduktion og husdyrhold. Skovlandbrug er en gammel og stadigt anerkendt dyrkningsmetode, som er på vej tilbage i det økologiske landbrug. Forskning har vist at skovlandbrug kan gavne både klima, miljø og biodiversitet, og samtidigt er der mange fordele ved at dyrke efter principperne, hvis man har den rette viden.
Hvad er skovlandbrug?
Skovlandbrug modvirker klimaforandringer ved at binde CO2 i træernes biomasse og omdanner CO2 igennem fotosyntese. Træerne bidrager til opbygningen af humuslag i jorden, der tilbageholder mere regnvand til tørkeperioder og modvirker jorderosion ved skybrud.
Orø Fællesjords Skovlandbrug etableres på en konventionel landbrugsmark på 6 ha, hvor der plantes kastanje- og nøddetræer og buske i striber, med et 10-12m bredt bælte, hvor der kan dyrkes regenerativt (pløjefrit) eller græsses, såkaldt allédyrkning. Ca. halvdelen af jorden dyrkes af små jordbrug, der betaler for brugsret til mindre stykker jord i overensstemmelse med foreningens vedtægter. På den anden halvdel er der et fællesområde til medlemmerne, der er betalt af donationer.
I Orø Fællesjord er vi fælles om at genopbygge jordens frugtbarhed, give plads til naturen i landbruget (biodiversitet), beskytte vores grundvand, muliggøre en produktion af lokale fødevarer samtidig med, at vi bidrager til at udvikle nye dyrkningsformer i bedre balance med natur, miljø og klima.
Har du lyst til aktivt at være en del af Orø Fællesjord?
Du kan blive medlem eller jordbruger ved at betale et engangsbeløb for brugsret til dyrkning eller græsning mellem foreningens træer, på 3,50 kr pr. 1 m2 + medlemskab på 250 kr. pr år.
Uanset hvad du støtter med, er vi taknemmelige – og skulle du have lyst til at dele projektet med dit netværk, er vi også rigtig glade for din hjælp!
Læs mere på https://www.orøfællesjord.dk