Ofte stillede spørgsmål2024-09-30T14:28:54+02:00
Kan jeg købe aktier sammen med min ægtefælle?2023-05-10T09:45:24+02:00

Nej, et køb kræver et CPR-nummer og dermed en juridisk person.

Kan mine aktier sælges?2023-05-10T09:45:06+02:00

Da aktien er såkaldt illikvid og ikke børsnoteret, kan den ikke blot sættes til salg på børsen. Måtte man som aktionær ønske at sælge sin aktie, skal man selv finde en køber. Man kan henvende sig til Dansk Økojord A/S og bede om, at selskabet formidler et ønske om et salg til en potentiel køber. Køber og sælger klarer selv handlen og aftaler selv prisen. Dette er således Dansk Økojord A/S uvedkommende.

Hvilke midler kan anvendes?2023-05-10T09:44:54+02:00

Der kan anvendes såvel frie midler som pensionsmidler.

Tænker du på at anvende pensionsmidler, skal du være opmærksom på, at det kun er midler fra rate- og kapitalpensioner, der kan anvendes til køb af unoterede aktier. Der skal være opsparet mindst 500.000 kr., for at reglerne kan anvendes, og de 500.000 kr. skal være opsparet i samme pengeinstitut. Der skal investeres mindst 100.000 kr., hvis pensionsmidler anvendes. Der gælder begrænsninger i forhold til den samlede værdi af unoterede kapitalandele i dine pensionsdepoter – se spørgsmål om minimums- maksimumsinvesteringer eller tal med dit pengeinstitut herom.

Hvor mange aktier kan jeg købe?2023-05-10T09:44:37+02:00

Der er ingen øvre grænse for hvor mange aktier du kan købe, men en minimums grænse på 10 stk.

Husk når du køber, at få overkursen skrevet med på dit tilsagn f.eks.:

10 aktier =  10.400 kr

30 aktier=   31.200 kr

75 aktier =  78.000 kr

150 aktier = 156.000 kr

For midler fra rate- og kapitalpensioner i pengeinstitutter gælder reglerne omtalt under spørgsmålene ”hvilke midler kan anvendes” og ” maksimums- og minimumsinvestering”.

Minimums og maksimumsinvestering2023-05-10T09:43:15+02:00

For frie midler er der en minimumsinvestering på 10.000 kr. Der er intet maksimum.

For midler på kapital- og ratepensioner gælder, at der højst må investeres 20 % af den del af pensionsopsparingen, der – på investeringstidspunktet – ligger under 2 mio. kr., højst 50 % af den del af opsparingen, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr. og højst 75 % af den del af opsparingen, der ligger over 4 mio. kr.

Der skal mindst investeres 100.000 kr. i selskabet.

Det er kun midler fra rate- og kapitalpensioner i pengeinstitutter, der kan anvendes til køb af unoterede aktier. Der skal være opsparet mindst 500.000 kr., for at reglerne kan anvendes, og de 500.000 kr. skal være opsparet i samme pengeinstitut.

Hvad er kursen på min aktie?2023-05-10T09:43:36+02:00

Ens erhvervede aktier står i en ejerbog, som administreres af selskabets advokat: Advokatfirmaet Rödstenen I/S, Frederiksplads 42 11, 8000, Aarhus C.

Kursen på ens aktie bliver bestemt ved aflevering af årsrapporten i forbindelse med den årlige generalforsamling. Kursen på aktien kaldes indre værdi. Kursen kan også være vurderet på en handelsværdi, hvilket betyder, at kursen bestemmes af, hvad man vil betale for en given aktie i fri handel. Det bedste bud er dog kurs 100, måtte nogen ønske at købe aktie ved bestående aktionær.

Det er aktionærens eget ansvar at meddele fortjeneste eller tab til brug for selvangivelsen for det år, hvor aktierne afhændes.

Vær opmærksom på, at unoterede aktier ikke længere kan placeres i aldersopsparingsordninger. Om unoterede aktier i pensionsordninger, se bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/2269#P24, § 23 stk 4 og §24

Hvor står mine aktier?2023-05-10T09:43:51+02:00

Ens erhvervede aktier står i en ejerbog, som administreres af selskabets advokat: Advokatfirmaet Rödstenen I/S, Frederiksplads 42 11, 8000, Aarhus C.

Kan jeg overdrage mine aktier?2023-05-10T09:44:11+02:00

Man kan altid overdrage sine aktier til andre. Dette skal blot meddeles advokaten som administrerer ejerbogen. Vær opmærksom på, at det kan være behæftet med en mindre omkostning.

Fik du ikke svar på dine spørgsmål?

Skriv til os på info@jordbrugsfond.dk

Lav en grøn investering i dag!

Go to Top