
13-1: Styrke modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede katastrofer.
Hvorfor er det relevant
Danmark har et stærkt fundament for at drive klimaindsatser, og med handlinger som skovrejsning, vådområder og regenerative dyrkningsmetoder kan vi både reducere CO2 og skabe en mere levedygtig fremtid. Danmark er et velfærdsland med en stærk klimaagenda, og derfor er Verdensmål 13 yderst relevant. Her er nogle centrale grunde til, at vi synes det er vigtigt at arbejde med dette mål:
Øget risiko for oversvømmelser, stormfloder og tørke påvirker både landbrug, kystområder og byer. Ændrede vejrforhold kan true fødevareproduktionen og biodiversiteten.
Som et velstående land med stærk teknologi og innovation har Danmark et ansvar for at gå forrest i den grønne omstilling. Dansk viden om levedygtigt landbrug, vedvarende energi og klimateknologi kan inspirere og understøtte andre lande.
Landbruget står for en stor del af Danmarks CO2-udledning, og der er behov for mere klimavenlige produktionsmetoder.Skovrejsning, regenerative dyrkningsmetoder og vådområder kan binde CO2 og forbedre jordens frugtbarhed.
Hver indsats, der reducerer CO2-udledningen, beskytter miljøet og skaber en mere levedygtig fremtid. Partnerskaber mellem landbrug, virksomheder og lokalsamfund kan accelerere den grønne omstilling.
Højdepunkter fra året
- Etablering af vådområder på relevante ejendomme.
- De animalske produktioner arbejder med optimering af foderforbrug og mest mulig egenproduktion af foder
- Flere ejendomme arbejder aktivt med Carbon farming og regenerative metoder, herunder pløjefri dyrkning
- Arbejde med jordens frugtbarhed, herunder humusopbygning, alternative sorter indtænkt i kommende vækstplan
- Udvikling en klimahandlingsplaner i samarbejde med Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
- Skovlandbrug kom i proces fra 1. januar 2023, og flere tiltag er i støbeskeen.
- Indgået aftaler med andre aktører, lokal borgerdrevet forening og virksomhed om yderligere skovrejsning.
- Konkrete arealer er frasolgt til skovrejsning.
- Der er rejst 12 hektar klimaskov og mere i planlægning
Bliv jordmedejer og vær med til at skabe fremtiden for dansk jordbrug
Ved at købe aktier i Dansk Økojord A/S bidrager du både til mere økologi i det danske landbrug, men også sikring af rent drikkevand, naturbeskyttelse, udvikling af vildtpleje, en bæredygtig forretningsmodel og et passioneret team der rykker dagsordenen på klimaløsninger.